Brystkræft og sommerfuglen
For mange kvinder og måske især brystkræft opererede føles sommerfuglen som en sjæleven
Sommerfuglen er et smukt væsen, der kommer ud af sin puppe efter en tid med utrolig sårbarhed. den kommer ud med styrke og frihed - sart, yndefuld, legesyg og så uendelig let. For mange kvinder, og måske især brystkræftopererede, føles sommerfuglen som en sjæleven - dens udvikling tjener som en reminder om den periode i livet, hvor de stod overfor alvorlige forandringer og ændringer.
Din nye krop
Forandringer ved vores krop føles ofte lige så dramatiske som når sommerfuglens vinger foldes ud første gang. Tænker du på dine ar som de første penselstrøg på din krop som det nye tomme lærred? Ser du på din nye side, som "den gode side", stolt af hvad den står for og alt hvad du er?
Dybere mening
Vi lever i en verden, der er rig på symboler. Fra sport, religion og alt derimellem. Men hvorfor er symboler så vigtige for os? Måske giver de os en følelse af tryghed, et tilhørsforhold til en gruppe, der giver os sikkerhed, en måde at kommunikere uden ord eller forklaringer. Måske giver det os en dybere selvforståelse og lærer os noget om livet og os selv, når vi drager paralleller til symboler fra naturen.
Sommerfuglens rejse er fascinerende og beundringsværdig - ligesom du. Du er kommet langt og har opnået meget. Vær stolt, træd frem, vær modig og smuk og - spred vingerne ud og lev!