En ny chance

Af Christina Relf

Når man taler med kvinder, der har gennemført bemærkelsesværdige forandringer efter brystkræft, dukker der nogle formuleringer op, som de har til fælles. Du hører sætninger som ”jeg har lært at sætte mig selv først” og ”dette var min nye chance” og ”det er op til dig selv at beslutte, hvad der skal ske med dit liv”. Selv om der naturligvis ikke er nogen, der ønsker at få en kræftdiagnose, har mange kvinder trods alt oplevet, at når det nu skete, har kræft givet dem et helt andet perspektiv på hvad der virkelig betyder noget. Og fået dem til at handle derefter. Ironisk nok, er det ofte når de er svagest og længst nede, både følelsesmæssigt og fysisk — efter operation, kemoterapi og strålebehandling,  med frygt for deres liv og hvor hver dag er en kamp — at nogle kvinder beslutter at foretage drastiske ændringer i deres liv. Som om en oplevelse af at være tæt på døden, giver dem styrken til  at gennemføre, hvad de altid har drømt om, men aldrig troet muligt. Andre oplever, at kræft har fået dem til at opdage ambitioner og ønsker de ikke anede, de havde. 

En historie om at flytte sig

Ingen har sagt, at det er let at gennemføre seriøse ændringer i ens liv. Men Anne-Mary Degousee-Molinie tror, at de ændringer hun gennemførte, var nødvendige for hendes overlevelse — „Da jeg fik min første diagnose i 2005, betragtede min daværende mand, som var læge, mig som død med det samme. Men jeg ville overleve! Jeg indså, at han ganske enkelt ikke gav mig den støtte, jeg havde behov for. Lige før min strålebehandling, fortalte jeg ham, at jeg ville forlade ham, fordi jeg havde tænkt meget seriøst over, hvad min krop forsøgte at fortælle mig. Og jeg var nået til den konklusion, at mit ægteskab var usundt for mit helbred.“ Det var forfærdeligt svært for hende at forlade sin mand og flytte væk fra den by i Frankrig, hvor hun havde boet i så mange år. Men hun fortæller „På trods af at min behandling svækkede mig fysisk, var jeg stærk på det følelsesmæssige plan, og fast besluttet på at gennemføre. Da jeg først var flyttet væk, følte jeg, at jeg kunne fokusere al min energi på at gøre min krop sund igen.“ To år efter at have gennemført denne store forandring i sit liv mødte Anne-Mary den vidunderlige mand, der skulle ende som hendes anden ægtemand. Med tiden skulle Anne-Mary få brug for al den omsorg han kunne fremvise, da hun i 2011 måtte se yderligere en diagnose i øjnene. ”Han var et bjerg af styrke og støttede mig hver meter af vejen,” fortæller hun, ”selv da jeg afslog kemoterapi efter min mastektomi.” En anden væsentlig forandring, der bidrog til Anne-Marys nyfundne balance i livet, var hendes beslutning om at opsige sit krævende job. –noget hun i tilbageblik ønsker hun havde gjort tidligere. Hun anerkender at andre kvinder måske mangler hendes beslutsomhed, og anbefaler man tænker sig rigtig godt om, før man tager de skridt, der føles rigtige. Men hun mener stadig, at hård ubarmhjertighed var det rigtige for hende: ”at overleve kræft handler om at finde ud af, hvad der er virkeligt vigtigt og fokusere på det.

Lys, kamera, action!

Den effekt brystkræftbehandling har på en kvindes selvværd, kan ikke undervurderes. Det handler ikke om forfængelighed, det handler om hele konceptet ”at være sig selv”. Det hjælper bestemt ikke, at brystkræft ofte opstår hos kvinder midt i livet, en periode hvor man helt naturligt tager hånd om sig selv, sit udseende og hvordan man tager sig ud. Dette i sig selv kan udløse usikkerhed, helt bortset fra den traumatiske oplevelse at miste et bryst-, og at tabe hår og øjenvipper. Mens hun kom sig over sin behandling, og prøvede at finde en måde at bringe lys i sit liv gennem den lange, kolde vinter i Norge, faldt Teresa Bancher over en invitation til kvinder om at deltage i et TV program, der hed ”Fornyelse med Jan Thomas”. Jan er en af Norges mest prominente stylister. ”Jeg tænkte, ”hvorfor ikke prøve det?” og så sendte jeg min ansøgning ind. Måske kunne Jan hjælpe mig på vej mod en personlig fornyelse.” Få dage senere fik hun en invitation til at deltage i showet. Teresa nød at være foran kameraet, der fulgte hende gennem en uges transformation styret af Jan — hår, tøj og make-up. Hun var ikke så begejstret for den praktiske del af det, som hun havde håbet. ”Ærlig talt, brød jeg mig ikke om min hårfarve, bukserne de valgte til mig, var for slaskede og skoene for store!” Men hun oplevede et fantastisk løft gennem de mange kommentarer, hun fik fra andre brystkræft ramte kvinder, der så programmet og fra de ”kendisser” hun mødte under optagelserne. ”Jeg følte mig som en dronning! Alle fortalte, hvor vigtigt det er for andre kvinder, at én som mig står frem og fortæller min historie og viser, hvordan jeg fik vendt min verden på hovedet. Resultatet var, at jeg faktisk begyndte at få styr på mit liv. Jeg indså, at livet stadig kan være positivt, det blev meget vigtigt at tage vare på Teresa, fortsætte kampen og aldrig give op.” Men det skulle vise sig, at Teresas udviklingsrejse ikke sluttede der. Hun var ikke klar over det på det tidspunkt, men hun var på vej til sin egen lille version af paradiset. ”I maj 2012 tog jeg til Spanien for at besøge min veninde Bente fra Amoena Norge, i hendes andet hjem. Jeg havde det så meget bedre efter nogle dage i solen, det blev lettere at tænke på andet end kræft, og jeg begyndte at drømme om at få min egen lille lejlighed dernede.” I september havde Teresa gjort drøm til virkelighed, og købt en lejlighed på Costa Blanca. Teresa synes, at hendes oplevelser har gjort hende stærkere. ”Jeg har stadig hårde perioder i mit liv, men jeg kommer mig hurtigere end før.” fortæller hun. ”Spanien gør mig lykkelig. Nu lever jeg en dag ad gangen. Jeg har indset at det ikke er vigtigt hvordan jeg er, det vigtige er hvordan jeg håndterer de udfordringer, jeg støder på.”

Bare gør det

Som kosmetolog og make-up artist ved Laura Mayot, som fik sin diagnose som 43-årig, hvor vigtigt en kvindes udseende er for hendes selvtillid. Hun roste sig af sin sunde livsstil, hvilket gjorde det så meget mere chokerende, da hun fik sin diagnose. ”Hele min verden styrtede sammen på et øjeblik,” fortæller hun. ”Hvordan kunne det ske for mig? Blot tre dage før min 44 års fødselsdag, startede jeg på otte omgange med kemobehandlinger. Ikke ligefrem den fødselsdag, jeg havde forestillet mig.” Lauras personlige åbenbaring handlede ikke så meget om at gennemføre store forandringer, men om at indse, at hun kunne kræve livet tilbage, tage kontrol over sine tanker og reaktioner, og være den hun altid havde været — og mere til — efter sin brystkræft. ”jeg ville kontrollere det monster, der var inde i mit bryst. Det skulle blive mit livs kamp.” Komplikationer fra strålebehandlingen medførte
stærkt forringet bevægelighed i hendes venstre arm, og hun skulle arbejde hårdt og målrettet med sin fysioterapeut for at bekæmpe det. Hun ved, at hendes oplevelser har ændret hendes syn på livet. ”Der er kommet meget positivt ud af at overleve brystkræft. Tidligere kunne jeg få panikanfald, men når du får den værste diagnose, bliver alt andet lidt ligegyldigt. Jeg får ikke længere panikanfald, jeg har ikke tid til at lade livet gå til spilde,
mens jeg bekymrer mig om noget, jeg ikke kan kontrollere. For at komme i form igen, tilmeldte Laura sig et dragebåds team i nærheden af sit hjem i Ontario. I sæsonens sidste regatta vandt hendes hold første guldmedalje. ”brystkræften bragte os sammen, men hver kvinde på holdet er en atlet — stærk og fast besluttet på at vinde. På båden plejer vi at sige: Bare GØR det, der er ingen grund til kun at PRØVE.” Nu ser Laura frem til at være en del af holdet, når de skal kæmpe for at forsvare deres titel som ”International dragon boat breast cancer champions” i Florida i 2014. Hendes kamp for at genvinde sin selvtillid blev yderligere styrket, da hun blev bedt om at optræde som model i en TV reklame  for Amoena in Canada. Strålende sund viste Laura Amoena lingeri, badetøj and træningstøj frem, og synliggjorde for andre kvinder, at det er muligt at se godt ud og gøre, hvad man altid har gjort — og mere til efter brystkræft. Hun vil gerne dele sit livsmod med andre: ”mit råd er, at man lever passioneret hver dag. Hændelser i vores liv skal ikke definere os — det der virkelig betyder noget er, hvordan vi rejser os, efter vi er faldet. Jeg tror egentlig ikke, jeg vil ændre noget, når jeg ser tilbage. Selv om jeg ikke kunne styre behandlingen, kunne jeg styre mine holdninger og hvordan jeg taklede dem. Jeg lever i nuet nu — hvem ved, hvad morgendagen vil bringe?”

At nå til toppen

Nogle kvinder reagerer på den modgang de oplever, ved at love sig selv, at hvis de kommer sig over deres brystkræft, vil de give sig selv en udfordring, der modsvarer alt det de allerede er gået igennem. Ikke bare for deres egen skyld, lige så meget på vegne af enhver anden kvinde, der har gennemgået lignende personlige trængsler. Da Malgosia Kurtyka-Kozioł fik chancen for at bestige Mount Kilimanjaro, tvivlede hun på, at hun kunne klare det. Men så tillod hun sig at drømme lidt. Ikke nok med at hun havde overlevet en radikal brystoperation, efter at have fundet en knude. Hun havde efterfølgende fået fjernet det andet bryst og æggestokkene som konsekvens af, at det viste sig, at hun var bærer af BRCA1 genet. Efter den umiddelbare vrede og frygt, fortæller Malgosia, at hun begyndte at indse, at hun må leve sit eget liv, ikke sine børns liv eller sin mands liv. ”Lidt efter lidt begyndte jeg at forandre mig. Mit liv handlede ikke længere om at gøre alt for andre, men om at gøre noget for mig selv. ”jeg plejede at gå rundt i sneakers og træningsdragt. Jeg havde hverken tid eller behov for at gå i høje hæle, kjoler eller med make-up. Men sygdommen mindede mig om, at jeg er en kvinde, jeg begyndte at klæde mig mere omhyggeligt og pleje min hud. Pludselig begyndte jeg at få komplimenter og blev mødt med en enorm omsorg. Da hun hørte om Kilimanjaro ekspeditionen, der blev arrangeret af Pokonaj Raka kræftorganisationen i Polen, var Malgosias umiddelbare reaktion, at det ikke var noget for hende. Imidlertid drømte hun i hemmelighed om at deltage
og besluttede at tilmelde sig de nødvendige fitness- og helbredsundersøgelser. Overrasket over at blive godkendt som deltager i teamet, begyndte hun forberedelserne, der indebar en 11-dages ”test-tur”, medicinske undersøgelser, vaccinationer og fremskaffelse af alt det nødvendige udstyr til den store bjergbestigning. ”Oplevelsen var”, fortæller hun, ”spændende, kaotisk, overvældende og helt utroligt udfordrende. — men jeg gennemførte det alligevel. Jeg kom hele vejen til toppen af Kilimanjaro og jeg ved, at jeg vil kunne overkomme andre udfordringer også uønskede.” For hende, var vejen til toppen som kampen mod brystkræft.”130 meter fra toppen, fik jeg en total selvtillidskrise. Jeg var svag og udmattet. Jeg følte, at jeg simpelthen ikke kunne fortsætte. Så kom jeg i tanke om et tidspunkt i løbet af min kemoterapi, hvor jeg havde følt det præcis ligedan. Jeg havde fået nok, jeg ville give op. Men udsigten til at fortælle min mand og børnene det, var nok til at ændre min indstilling, så jeg mandede mig op. På samme måde kæmpede jeg mig op på toppen af bjerget.” Malgosias udviklingsrejse handlede om at tage ansvar for sit eget liv. ”Nu ved jeg at en kvinde kan gøre alt. Du behøver ikke vente til du får grønt lys. Jeg tog afsted og fik mig et nyt liv. Og jeg vil ikke spilde det. Jeg siger til andre, vent ikke, lyt til din indre stemme og lad din intuition tale — vær ikke bange.

På tide at stræbe

Hvad er det så, der får kvinder til at gennemgå sådanne prøvelser frivilligt? Vi har talt med en ekspert i personlig forandring, Ann Fry, om hvad hun tænker om det: ”Mange mennesker, der overlever kræft, tager deres liv op til revision. Jeg brugte min egen erfaring med brystkræft som katalysator for en ændring af min karrierevej. Jeg deler min historie med andre mennesker, for at bevise, at det er muligt at håndtere at få en diagnose som 63-årig, selv om du bor i en ny by, uden familie omkring dig og ingen til at støtte dig. Jeg er det levende bevis for, at det kan lade sig gøre og jeg håber, at jeg er en inspirationskilde for andre.” Ann kalder sig selv for en ”katalysator for forandring og omstilling.” Godt i gang som professionel foredragsholder og ledelsescoach med en baggrund som psykoterapeut, underviser og administrator inden for sundhedsvæsenet, havde hun ikke lige tænkt brystkræft ind som en del af hendes personlige udviklingsplan — oven i købet på et tidspunkt, hvor hun netop var flyttet fra Texas til New York City for at starte på nye eventyr. Men, fortæller Ann: ”jeg så i øjnene, at det var min virkelighed og nu trives jeg og er blomstret op. Læs mere om Ann på www.iamathriver.com. Noget af det vigtigste Ann lærte gennem sine behandlinger, var at tillade andre at hjælpe sig. Hun fortæller historien om en dag, hun havde slæbt sig over gaden for at hente sit vasketøj på det lokale vaskeri. ”Jeg var midt i min kemo, træt og følte mig helt brugt op. Da jeg kom tilbage til min ejendom, sagde dørmanden ”Du behøver ikke gøre det der, vi kan gøre det for dig.” Så begyndte jeg at græde. Mit råd til andre kvinder, der er klar til forandringer, som vil blomstre — ikke blot overleve: Find din indre styrke og tro på, at du kan klare alt hvad der rammer dig. MEN bed om hjælp, når du behøver det.

Forhindringer? Hvilke forhindringer?

Vi kan ikke alle blive coaches, TV kendisser eller bjergbestigere. Men de fleste af os har en idé om, hvor vi gerne ville være, hvis der ingen forhindringer var. Her er brystkræft en fascinerende katalysator: Først optræder den, som hvad der forekommer at være den største forhindring overhovedet, men når en kvinde har set den i øjnene og overvundet den, føler hun sig nogle gange klar til at erobre verden. Ann afholder workshops for mennesker, der ønsker at forandre deres liv efter kræft. Hvis ikke du er vældig tilfreds med dit liv allerede, hvis du blot gør det samme igen og igen, hvis du ikke er glad, skal du gøre status. Forestil dig: Hvis du kunne svinge en magisk tryllestav, hvordan skulle dit liv være? — Og gå så efter drømmen.”

 

Forfatter, stylist og kommunikationskonsulent, Christina Relf bor nær Winchester i Sydengland. Hun har meget fokus på at man selv skaber det liv, man vil have og vigtigheden af at gøre hvad du elsker, så ofte som muligt.