Har du styr på alle ordene omkring brystkræft?
Vi forklarer 20 begreber fra brystkræftens verden.
Måske står du
Hvis du - eller en af dine nærmeste - netop har fået besked om, at brystkræft nu er blevet en del virkeligheden, leder du nok efter svar - alt imens du slås med rigtig mange store følelser. Måske føler du, at hele jargonen omkring brystkræft er som et forvirrende sprogkursus, som du ikke engang har tilmeldt dig.
Du er ikke alene. For at hjælpe lidt vil vi gerne give en lille introduktion: En sammenfatning - det er lettere at fordøje end en hel ordbog - med den mest brugte brystkræft terminologi og definitioner, der kan hjælpe dig med at få styr på det hele.
1. Aromatasehæmmere – er medicin, der bruges til at behandle hormonfølsom brystkræft hos kvinder, efter overgangsalderen. De forhindrer at androgen omdannes til østrogen - en proces katalyseret af et aromataseenzym, som disse medikamenter netop blokerer.
2. Aksil lymfeknuder – De lymfeknuder, der sidder i armhulen/underarmen og som nogle gange påvirkes af brystkræft (se Lymfesystemet nedenfor).
3. Biopsi – En biopsi er den diagnostiske metode, man bruger for at vurdere levende væv.
Du kan få foretaget en kirurgisk biopsi, hvor en kirurg enten fjerner en del af en knude, eller hele knuden/det unormale område. Biopsi kan også foretages som det, der hedder en finnålsbiopsi, hvor vævsprøven fjernes gennem en nål.
4. BRCA1/BRCA2 Gener (BRyst CAncer gener) – I sig selv er BRCA1 og BRCA2 bare almindelige menneskelige gener. De hjælper med til at reparere DNA. Men hvis du har en særlig (arvelig) genmutation på dine BRCA1 eller BRCA2 gener, er du i risikogruppen for at få brystkræft og æggestokkræft. En gentest kan vise om du har denne mutation.
5. Forkalkning - Efterhånden som vi bliver ældre udvikler kvinder ofte små kalkaflejringer i brystvævet. De kaldes microforkalkninger og fremstår som små hvide prikker på mammografi-røntgenbillederne, de er ret almindelige. Hvis de grupperer sig i særlige mønstre, kan de være tidlige tegn på cancer, og din læge vil formodentlig ønske at foretage yderligere screening eller en biopsi.
6. Duktal Carcinoma – Duktal Carcinoma in situ (DCIS) er den mest almindelige type af ikke-invasiv (noget, der ikke spreder sig) cancer og består af anormale celler, der enten optræder i klynger, der føles som knuder eller mere diffust i mælkegangene. 50% af DCIS udvikler sig til invasiv duktal carsinoma (IDC) med spredning fra mælkegangene til brystets fedtvæv.
7. HER2 status – Brystkræftknuder bliver altid undersøgt for HER2, og er status positiv bliver man tilbudt en særlig behandling for det.
HER2 (human epidermal growth factor receptor 2) er navnet på et gen, der laver HER2 proteiner (receptorer) på brystceller. I et raskt bryst er HER2 receptorer med til at styre hvordan en sund brystcelle vokser, deler sig og reparerer sig selv.
Ved visse typer brystkræft laver HER2 genet for mange kopier af sig selv og brystcellerne vokser og deler sig ukontrolleret. En knudes HER2 status hjælper lægerne med at beslutte hvorledes patienten skal behandles. Der er behandlinger særligt målrettet HER2-positiv (HER2+) cancer, f.eks lægemidlet Herceptin.
8. Hormonreceptorer – Er proteiner på celler, som hormonerne binder sig til. Hvis en celle har mange hormonreceptorer har den brug for hormonet for at vokse. Brystkræftceller bliver testet for hormonreceptorer og deres status bruges til at udvælge effektiv hormon-målrettet terapi. For eksempel har en celle med østrogen-receptorer brug for østrogen for at vokse og den kendes som ER+ (estrogen-receptor positiv). Derfor kan en sænkelse af østrogenniveauet i nogle tilfælde forhindre at cancer vokser. Brystkræft klassificeres som ER+, hvis østrogenreceptorer er til stede og PR+, hvis der findes progesteronreceptorer, samt hormon-receptor-negativ (se Triple-negativ, nedenfor), hvis ingen af receptorerne er til stede. I det sidste tilfælde kan man ikke forvente, at hormonterapi vil have effekt.
9. Inflammatorisk brystkræft – En sjælden og relativt aggressiv type brystkræft, der breder sig hurtigt og er karakteriseret, ikke af en knude, men af varm, øm eller kløende hud. Hud, der virker ”fortykket” eller bulet som en appelsin, brystvorterne trækker sig indad og huden kan blive misfarvet og hævet uden nogen grund. Læs evt. mere på https://www.cancer.dk/inflammatorisk-brystkraeft-mammacancer/.
10. Lobulært carcinom – Unormale celler, der er fundet i perifere dele af mælkekirtlen, Lobulært carcinom in situ (LCIS) findes kun i den del af brystvævet, der kaldes ”lobulus” –små ansamlinger af kirtelproducerende celler (mælk/sekret) LCIS er ikke i så høj grad disponerende til invasivt lobulært carcinom, der er dog en vis øget risiko, hvorfor kontrol hos lægen typisk vil foretages og udviklingen følges. Invasiv Lobulær Carcinom (ILC) har bredt sig til brystvævet.
11. Det lymfatiske system/Lymfødem – En del af vores kredsløbssystem, der ofte glemmes, er hele det lymfatiske system, der transporterer væske fra vævet til lymfeknuderne og videre til venerne (blodkar) gennem sit eget netværk. Når det lymfatiske system er blevet beskadiget gennem operation eller stråling, kan lymfevæsken ikke bevæge sig som normalt (og nødvendigt), i stedet breder den sig til det omgivende væv. Resultatet er lymfødem – en kronisk hævelse af en arm eller et ben.
Nogle brystkræftpatienter udvikler lymfødem, næsten straks efter operationen, hos andre udvikler det sig først mange år senere – eller aldrig. Det er af yderste vigtighed, at beskytte den ramte side af kroppen mod nåle, forbrænding, snit og hudafskrabninger.
12. Marginer – Når en tumor fjernes, er margin det normale væv, der omgiver den. Hvis du har ”rene”, ”negative”, eller ”upåvirkede” marginer betyder det, at der ikke er synlige cancer-celler i vævet. Hvis dine marginer er ”positive” eller ”påvirkede”, er det nødvendigt med yderligere kirurgi, for at fjerne de resterende cancer-celler.
13. Brystkræft med metastatser – Brystkræft, der har spredt sig (metastaseret) til andre dele af kroppen. Det kaldes også fremskreden brystkræft.
14. Neoadjuvant terapi (behandling inden operationen) – Kemoterapi eller hormonterapi, som gives som den første behandling, ofte i forbindelse med større tumorer, inden en mastektomi (hvor hele brystet fjernes) eller lumpektomi (hvor en del af brystet fjernes).
15. Oophorektomi – Fjernelse af æggestokkene. I nogle tilfælde er både oophorektomi og mastektomi en del af den forbyggende plan for kvinder med de skadelige BRCA gen-mutationer.
16. Profylaktisk mastektomi (forebyggende mastektomi) – Mastektomi er en operativ fjernelse af brystet, forebyggende mastektomi foretages inden der overhovedet er konstateret kræft. Mange kvinder, som har opdaget, at de er i høj risiko for at få brystkræft, vælger forebyggende mastektomi for dermed at reducere risikoen signifikant.
17. Protese (brystprotese) – Et kunstigt bryst lavet af silikone, som bæres under tøjet i en bh-lomme eller klæbet direkte på huden. En protese eller brystform kan også være lavet af skum eller andre materialer, i så fald er det typisk for let til at blive brugt som protese hele dagen, men er egnet til at sove med, eller hvis man ikke er parat til at gå med silikoneprotese. Amoena er den oprindelige skaber af brystprotesen i silikone.
18. Strålebehandling – Brugen af høj-energi stråler, for at slå cancer-celler ihjel. Strålebehandling kan foregå med stråler uden på kroppen eller som indvendig bestråling fra små stykker radioaktivt iridium i tynde rør som placeres tæt på, eller direkte i kræftknuden, også kendt som brachyterapi. Derved kan opnås at strålingen rammer præcist svarende til det syge væv.
19. Tamoxifen – er et stof, der blokerer østrogenaktivitet og som bruges efter brystoperation for at nedkæmpe ER+ brystkræft. Mens det virker blokerende på østrogen i brystvæv, virker det aktiverende i andre væv som fx knogler og livmoder. Der kan derfor tales om både positive og negative bivirkninger ved Tamoxifen.
20. Triple-negativ brystkræft – Brystkræft, som er ER-negativ, PR-negativ og HER2-negativ kaldes Triple-negativ. Omkring 20% er triple-negativ, det betyder at behandling målrettet hormon- og HER2-receptorer ikke vil være særlig effektiv. Operation, kemoterapi og strålebehandling bruges typisk i behandling af disse cancerformer og forskerne leder altid efter muligheder for at forbedre behandlingerne.
Dit medicinske behandlingsteam og din lokale støttegruppe er nogle af de bedste til at forklare og svare på dine spørgsmål om brystkræft. Tal også med andre, der har været igennem operation for brystkræft.
Andre steder at finde information:
