Håndtering af lymfødem

Har du lymfødem eller er du bekymret for at udvikle det? Lymfødem kan udvikle sig straks efter en brystoperation, men nogle gange viser symptomerne sig først måneder eller sågar år senere. Vi undersøger hvordan kirurger, specialister og støttegrupper hjælper kvinder med at håndtere denne udfordring. Hvis du er opereret for brystkræft eller har fået strålebehandlinger, kan du have udviklet lymfødem som bivirkning. Men du er ikke alene. En ud af fem kvinder, der er opereret for brystkræft, er påvirket af lymfødem (amerikanske tal). På trods af disse ret høje tal, er det ikke alle, der oplever at få nok information fra sundhedssystemet. Måske fordi man har fokus på at kurere brystkræften, og mange trods alt ser lymfødem som en relativ mild bivirkning. Uanset baggrunden, er der mange kvinder, der uden tilstrækkeligt kendskab til risiko og årsag, forståeligt nok er skræmte og forvirrede, når de oplever symptomerne første gang.

HOLD DIG I BEVÆGELSE

Lymfesystemet er en af kroppens naturlige forsvarsmekanismer mod infektioner. Lymfevæsken fjerner bakterier og affaldsstoffer fra vores væv, ved at strømme gennem vores lymfeknuder hvor det renses. Når systemet beskadiges, kan lymfesystemet blive blokeret. Det vil medføre at væsken ophobes i lemmerne og forårsage hævelse. Denne ubehagelige tilstand er kendt som sekundært lymfødem. (Primært lymfødem er en defekt i lymfekarrene, der kan være medfødt.) Sekundært lymfødem er ofte en følge af behandling af brystkræft, forårsaget af enten kirurgi eller stråling. De første tegn er som regel en tung fornemmelse, normalt i armen, hud der strammer og hævelse i det berørte område. Beklageligvis kan du ikke rigtig gøre noget for at forhindre lymfødem, hvis du skal igennem brystkræftbehandling. Til gengæld er lymfeterapeut Michael Villemin stor fortaler for, at alle kvinder bør gøres bevidste om risikoen før behandlingen påbegyndes. “Resultaterne bliver meget bedre når behandlingen starter allerede i de tidlige stadier”, siger han. “Men ofte opsøger en kvinde sit behandlerteam, fordi hun er utilpas, men får at vide, at de ikke kan hjælpe hende. Kun hvis hun så forsøger at lede efter information andre steder, vil hun måske få hjælp fra andre.”
Som ca. 200 andre registrerede lymfeterapeuter i England bruger Michael en særlig type massage, der kaldes MLD (Manual Lymphatic Drainage). Denne behandling i kombination med specielle bandager og daglige øvelser kan reducere lymfødem-symptomerne dramatisk og gøre det muligt at leve med generne. Metoderne er egentlig udviklet tilbage i 1930’erne og der er flere forskellige teknikker, f.eks. Vodder, Leduc, Földi og Casley-Smith, det er vigtigt, at man finder en uddannet og velkvalificeret terapeut. I England, hvor Michael arbejder, er der stadig stor forskel på hvilken behandling man tilbydes. “Nogle hospitaler tilbyder et godt behandlingsforløb andre ingenting. Selv de steder hvor der er personale uddannet i MLD, er der ikke sat nok tid af til behandlingerne - så resultaterne bliver ikke så gode, som de kunne.

SELVHJÆLP

Har du lymfødemproblemer er der forskellige ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv. Brug noget tid online, mange patientforeninger kan hjælpe med information, øvelser eller træning. Kig bl.a. på Dansk Lymfødem Forenings hjemmeside: dalyfo.dk.

Du kan også prøve SLD (Simplified Lymphatic Drainage) en form for MLD, patienterne selv kan lære at bruge til at holde symptomer under kontrol, når MLD og bandager har reduceret hævelserne. Vær omhyggelig med at bruge kompressionsbeklædning, hvis du har det og vær omhyggelig med at beskytte  det berørte område generelt.
Uanset om du har lymfødem eller ej, anbefaler Michael, at man er omhyggelig med sin kost og drikker rigeligt vand, for at skylle giftstoffer væk og udrense kroppen. Regelmæssig motion vil også stimulere lymfesystemet. “At hoppe på en minitrampolin et par gange om ugen er fantastisk” fortæller han. “Når du springer trampolin spænder og afslapper du musklerne, hæver pulsen og får en meget blødere landing end hvis du hopper op og ned på gulvet.” (Se mere på side 18). Naturligvis må det altid anbefales at afklare med din læge, om der er nogen grund til, at du ikke bør begynde en aktivitet som trampolinspring - også selv om det bare er i en minitrampolin.

REFFERENCER:

Professional Association of Manual Lymphatic Drainage practitioners, mld.org.uk
Michael Villemin, MLD practitioner, santeaunaturel.co.uk
Lymphedema Support Network, lymphedema.org
Oxford Lymphedema Practice, olp.surgery
HealthUnlocked,healthunlocked.com