Når et æble om dagen ikke kan holde bekymringerne fra døren

Af Beth Leibson

Susan - forfatter der bor i New York, fik sin brystkræft diagnose for seks år siden. Siden da har hun afsluttet sine behandlinger og livet er blevet normalt igen. Altså indtil hun er nødt til at gå til kontrolbesøg hos lægen - det gør hun hver tredje måned.

"Min næste aftale er den 25., så jeg begynder først at bekymre mig for alvor omkring den 1." forklarer hun. "Men jeg ved jo, at det ikke bliver en produktiv måned." Hun spekulerer over hvad lægen finder ved kontrollen.

Susan er ikke alene med din bekymringer, forklarer Elissa Bantung, som selv er opereret to gange for brystkræft og Project Coordinator på 'Breast Cancer Survivorship Program' ved Johns Hopkins Sidney Kimmel Comprehensive Cancer Center. "Studier viser, at op mod 80% af de opererede er bekymrede for tilbagefald," tilføjer hun.

“For nogle kvinder fylder disse bekymringer så meget, at det påvirker deres beslutninger om behandlingen, tilbagemeldinger om symptomer og selvundersøgelser - og deres livskvalitet i det hele taget." siger Nancy K. Janz, Ph.D., professor i Health Behavior and Health Education ved University of Michigan School of Public Health og forsker ved University of Michigan Comprehensive Cancer Center.

Tilbagefald er ikke den eneste bekymring. Nogle brystopererede er mindst lige så bekymrede for at få andre typer cancer: de føler, at de mister kontrollen, netop som de er ved at sætte sig til rette i førersædet for deres eget liv, eller de husker kemoterapiens kvalme og kan mærke maven vride sig rundt, bare ved at gå ind på hospitalsområdet.

Disse følelser kan tage magten fra en. For nogle brystopererede er det nok at se noten om lægetiden i deres kalender, så får de søvnproblemer, mister appetitten, får humørsvingninger eller smerter og hovedpine. Beskriver Cancer Council Victoria, en non-profit organisation inden for cancerforskning -støtte og rådgivning i Melbourne, Australien.

Det er ikke alle canceropererede, der har samme kontrolfrekvens. Hvor ofte man skal til kontrolbesøg afhænger af typen af cancer, selve behandlingen og patientens generelle helbreds-situation. Desuden afhænger det også af den enkelt læge, hvorledes efterbehandling og kontrol forløber. Det kan også være forskellige typer læger, der står for kontrolbesøgene.

Det er dog mest almindeligt at man kommer til kontrol hver tredje eller fjerde måned i de første par år, og derefter med intervaller på et/to år ifølge National Cancer Institute. Nogle gange vil det være en rent fysisk undersøgelse, andre gange både blodprøver og billeder (som mammografier) eller andre tests. Det er altså ret individuelt hvordan kontrolforløbet er!

Når din kalender gør dig nervøs

Ann Fry, som afsluttede sin behandling for to et halvt år siden, troede hun ville bliver mere rolig med tiden. Men hun må erkende, at det blev hun ikke. "Jeg var ikke så nervøs i starten," fortæller hun, og forklarer at hun regnede med at, når hun var færdig med behandlingerne, var hun selvfølgelig færdig med cancer. Men da hun var til sin to-års kontrol, fandt lægen nogle mistænkelige pletter. To viste sig at være harmløse, men den tredje var forstadie og Fry endte med at få foretaget en lumpektomi. Nu føler hun sig mindre sikker på, at hendes oplevelser med cancer er overstået.

"Når jeg kigger i min kalender og ser at der ligger et lægebesøg om nogle få dage, mærker jeg straks et jag af smerter." fortæller Fry, som har oprettet iamathriver.com, en amerikansk hjemmeside rettet mod canceropererede, “ I Metroen, på vej til kontrolbesøget, er jeg simpelthen SÅ nervøs for at lægen skal finde noget nyt.”

Bantung, som taler af egen erfaring, tilslutter sig “Det er både hårdt og traumatisk at komme sig efter livstruende sygdom." Som løber plejede hun at bekymre sig om efter-behandlinger hver gang hendes ben var lidt ømme, selv om det var mere sandsynligt, at det skyldtes for hård træning end cancer. Med tiden er hun blevet mere sikker på sin sundhed, og fast besluttet på at hjælpe andre patienter med at finde deres "nye normale". Da Bantung gennemgik sin behandling, følte hun, at hun var nødt til at kæmpe for hvert fremskridt. Hun blev en fortaler for kvinder med brystkræft som resultat af hendes egne erfaringer. Hun ønsker at gøre det lettere for andre.

"Det er let at sige, at hvis man bruger en masse tid på at bekymre sig om kræft, får man enten ikke kræft - og så har man bekymret sig til ingen verdens nytte - eller man får kræft - og har stadig bekymret sig til ingen verdens nytte," tænker Bantung.
"Men man kan jo ikke bare sige til nogen at de skal holde op med at bekymre sig", det virker ikke."Det er et spørgsmål om at finde den rigtige måde at gøre det på, noget der fungerer personligt og kulturelt og som giver mening."

Med et citat fra den professionelle optimist Dale Carnegie – Hvordan holder man op med at bekymre sig og begynder at leve?

Alle eksperterne er enig om, at det for det første er vigtigt at få ordentlig information. Forskerne på University of Michigan Comprehensive Cancer Center har fundet ud af at kvinder, der fortæller, at de har forstået informationen om deres sygdom og behandling ordentligt og kvinder, der får meget hjælp til at håndtere symptomer samt de kvinder, der får den bedst koordinerede behandling og omsorg, bekymrer sig langt mindre om tilbagefald, end de kvinder, der ikke har disse ressourcer.

Det hjælper at være pro-aktiv

Foruden at samle information, understreger Bantung 'sund livsstil'. "Bliv aktiv og forbliv aktiv", opfordrer hun cancerpatienter til. "Spis sundt og lad være med at ryge." At vide, du gør hvad du kan for at holde canceren væk, hjælper til at fjerne noget af frygten." Forklarer hun.

Som både sundhedsperson og brystopereret forklarer Bantug desuden "det kan også være godt med nogle konkrete ting at se efter, tegn på cancer," Det kan ofte holde den defuse frygt væk, at have noget praktisk og proaktivt at se til - f.eks. regelmæssige brystundersøgelser - det kan fjerne noget af frygten og spekulationerne, at man man har fortaget sig noget".

Forskningen underbygger dette. "Udfordringen er at sikre at kvinderne er klar over tegnene på tilbagefald - uden at skabe en nervøs fokusering med sygelig ængstelse. Størrelsen på kvindernes bekymringer er som regel helt ude af proportioner med deres faktiske risiko for cancer tilbagefald." forklarer Janz.

Bantung fortsætter "det kan også være meget sundt, at have nogen at tale med. en støttegruppe, socialarbejder eller terapeut, eller bare en ven, der forstår dig," forklarer hun. "Prøv at finde en at få god kontakt med".

Både Bantung og Fry synes det er vigtigt at finde en, der kan være en god rollemodel. "Se på opererede som klarer sig godt, som stræber efter et godt liv," foreslår Bantung. 

Fry har også nogle praktiske anbefalinger fra hendes eget liv. "Hvis jeg begynder at føle mig nervøs, går jeg ud på café, og får mig et glas vin." Hun prøver at lokke en ven med, men selv hvis ingen af dem kan, går Fry alligevel ud. "Jeg går i biografen, lytter til musik eller skriver på min blog. Jeg prøver simpelthen at distrahere mig selv med noget positivt."

Fry brugte også sin positive distraktion da hun var i behandling. "Aftenen inden jeg fik lavet min lumpektomi var jeg til julefrokost. Jeg spiste ikke og drak ikke alkohol, men nød en Cola light og dansede." Hun var lidt nervøs, da hun gik ned til Metroen for at tage hjem, fortæller hun, men i det mindste havde hun ikke brugt hele aftenen på at spekulere og være nervøs. "Jeg vil leve livet HVER dag" siger hun, og hun har fundet en metode, der fungerer for hende.

Men samtidig, minder Fry om, at det er vigtigt ikke at fortrænge dine følelser. "Når jeg har brug for at græde, græder jeg," fortæller hun. "Jeg lader ikke som om, at følelserne ikke findes - men jeg lader være med at "dyrke" det."

Bantug tilføjer, at de fleste opererede med tiden bekymrer sig mindre om deres kontrolbesøg. - det med at tiden læger alle sår - passer tit." siger hun.

"Jeg er sikker på, at især efter cancer, ønsker vi at leve hver dag så fuldt og godt som muligt." siger Fry. "jeg tror, at hvis vi lader den slags sygdom få krammet på os , ender vi med at hænge i det yderste af neglene," forklarer hun.

 “Mit vigtigste budskab er, at leve hver dag i bevidstheden om et mål - elsk dine børn, elsk din bedste ven - pas på dig selv - og få det bedste ud af dit liv!” 

Denne tekst har været brugt i Amoena Life. Nyeste blad kan læses her. Hvis du vil være sikker på at se de sidste nyheder fra os, kan du tilmelde dig vores E-nyhedsbrev her.