Pigesnak: En nødvendig information om brystkræft
Jo Frank, brystkirurg, giver kvinder luft og god plads, når der skal tales om brystkræft og store beslutninger
Når kvinder står med en brystkræftdiagnose, er det vigtigt, at de får den nødvendige information, til at kunne vælge den behandling, der er rigtig for dem. Brystkirurg, Joanna Franks, fortæller, at de alt for tit føler sig pressede, bange og dårligt informerede.
Jo Franks er bryst- og onkologisk kirurg ved UCLH (University College London Hospital). Som mange andre, der bliver læger eller sygeplejersker, vidste Jo fra ca. 2-års alderen, at hun ville være læge. Da tiden kom, hvor hun skulle vælge område, valgte hun kirurgi: ” Vi behandler sygdom, mens medicin kun kontrollerer det,” forklarer hun. ”Jeg besluttede at specialisere mig i brystkræft, fordi jeg følte det var et område, hvor jeg virkelig kunne gøre en forskel.”
Da hun bliver spurgt om, hvad hun især kan lide ved sit job, forklarer Jo, at det er kontakten til hendes patienter. ”Jeg ved, at jeg følger dem på en svær rejse, men jeg ønsker at kunne få dem til at føle sig positive og glade, når jeg forlader dem i den anden ende”. Hun tror, det er vigtigt for kvinderne at føle, de har ordentlig kontakt med kontaktpersonerne på sygehuset. ”Du skal føle dig godt tilpas med de sundhedsfaglige personer du møder, og vide du kan stole på dem, de er trods alt en del af din behandling.”
Lumpektomi eller mastektomi? Den rigtige beslutning tager tid
Når en kvinde bliver diagnosticeret med brystkræft, er det et stort chok. Det føles som en katastrofe; hun vil være fri for kræft hurtigst muligt og ønsker at forbedre sin chance for at overleve. Men, siger Jo, i de fleste tilfælde burde fokus først og fremmest være på at opnå det bedste resultat ved behandlingen, hvilket kræver, at hun tager sig tid til at forstå sine muligheder.
”At få at vide, at du har brystkræft, behøver ikke betyde, at du skal have foretaget en operation med lynets hast,” forklarer hun. ”I langt de fleste tilfælde er der tid til at få grundig information og tage en velovervejet beslutning. Vi bruger tid på at søge information om meget mere trivielle ting, som at købe bil, hus eller skifte forsikringsselskab. – Men, med noget så vigtigt som dette, gør vi ofte bare som vi får besked på, og nogle gange fortryder vi det bagefter. Mange af disse beslutninger kan ikke gøres om. Der er virkelig vigtigt at kvinderne ved dette, og jeg tror, at det er vores ansvar at klæde dem på til at tage den rigtige beslutning.” |
Langsigtede resultater af brystoperationer
Som en uddybning af snakken om patientens valg og om at kvinderne har brug for at være så velinformerede som muligt, fortsætter Jo: ”Tænk på en mastektomi. For nogle kvinder er der ikke andet valg, end at få foretaget denne operation, men får nogle patienter er der flere muligheder: en almindelig mastektomi, mastektomi med samtidig rekonstruktion eller med senere rekonstruktion. De fleste kvinder kender intet til dette, og har brug for tid for at forstå forskellen og overveje, hvad de vil vælge. Mange kvinder er bange for at det bliver opfattet som overdrevet forfængelighed, at tale om æstetik, men det er det ikke – det handler simpelthen om det langsigtede resultat af operationen.
Pigesnak: En brystkræft støttegruppe FØR-operationen
”Vores plastikkirurgiske afdeling holder et ’Vis & Fortæl’ møde, hvor kvinderne møder andre kvinder, der taler om deres erfaringer med brystkræft, viser deres rekonstruktioner frem og måske lader andre mærke, hvordan de føles. Kvinder, der skal i gang med deres behandlinger, får meget ud af disse møder, og det viser faktisk, hvor stor selvtillid man kan have efter endt behandling,” fortæller Jo. ”Men det er faktisk vigtigt, at der ikke er nogen kirurger med til mødet – det handler ikke om, hvad vi mener om brystoperation, det handler om, hvad kvinderne selv mener – og de kan tale meget mere frit og åbent, når vi ikke er der.
“Jeg ville elske at se flere grupper som denne. Vi kvinder er jo virkelig gode til at støtte hinanden —vi har bare brug for de rigtige omgivelser til at mødes i. Lokale brystkræft støttegrupper og butikker med produkter til brystopererede (brystproteser, lingeri og meget andet) kunne overveje at samarbejde med læger eller sygeplejersker fra brystkræftafdelinger, som så kan henvise patienter til disse “FØR-operation” informationsmøder. Det er den slags ‘pigesnak’, som virkelig hjælper kvinderne til at føle sig informeret, oplyst og – ikke mindst – at de ikke er alene.
Vær forberedt: Det hjælper at vide, hvad der er muligt
“Når jeg foretager en mastektomi uden rekonstruktion, fortæller jeg altid kvinderne, at der findes specialdesignet proteselingeri badetøj med lommer til protese og de lækreste brystproteser. Det betyder, at de kan gøre alt, hvad de gjorde før – ingen behøver at vide, at de er blevet opereret. Delproteser og det rigtige lingeri kan også skabe ensartethed, hvis brysterne er endt med at se forskellige ud efter rekonstruktion”.
“Sagen er, at hvis du ikke har været nødt til at vide noget om dette før, aner du ikke, hvad der kan lade sig gøre. Viden er magt.”