Vera Ora fortæller om brystkræft og mentalt helbred

Vera Ora er en praktiserende læge fra London med speciale i psykiatrisk sundhed. Udover at være en succesfuld karrierekvinde, er Vera også en offentlig person (hun har næsten 50.000 følgere på Instagram), berømt i sig selv men også som mor til superstjerne-sangerinden Rita Ora. Hun blev diagnosticeret med brystkræft i 2005, blot 39 år gammel.

Midt i 1990’erne flyttede Vera til Storbritannien fra Kosovo med sin mand og unge familie - et betydningsfuldt vendepunkt da hun skulle tilpasse sig et nyt liv i et fremmed land. Med tre små børn at opdrage samtidig med at skulle lære engelsk så hun kunne praktisere som læge i Storbritannien, tror hun nu, at al den daværende stress bidrog til hendes diagnose. ”Jeg havde ingen knude og jeg følte mig ikke syg,” siger hun, ”men jeg havde det på en eller anden måde, på fornemmelsen. Jeg tog til lægen og bad om en mammografi, hvorefter mine bange anelser blev til virkelighed.”

Vera husker dagen, hun fik fortalt, at hun havde brystkræft: ”Mine følelser lå lige under overfladen - det gør de stadig.” Selvom hendes nærmeste familie var meget støttende, havde hun efterladt mange venner og familie i Kosovo, så hun følte ikke, at der var mange hun kunne henvende sig til. Hun forsøgte at holde følelserne for sig selv for at beskytte sin mand og sine børn, men i dag tror hun ikke, at det var den bedste måde at håndtere det på: ”Jeg tror det er vigtigt at have folk at tale med, når du får diagnosen. Det er der, du har brug for støtten.”

Veras havde en aggressiv form for brystkræft, og hun fik at vide, at hun skulle have en mastektomi og efterfølgende stråle- behandling og kemoterapi. Det, at hun selv var læge, hjalp hende ikke med at håndtere sin sygdom bedre: ”Jeg er taknemlig for den viden, jeg havde om brystkræft, men det ændrede ikke ved hvordan det føltes for mig,” siger hun. Vera besluttede sig for at få én-til-én psykoterapi: ”Din følelsesmæssige tilstand er nøglen til at komme videre,” siger hun. ”Jeg var ikke klar til at stå over for andre mennesker og tale om mine følelser, men én-til-én terapi hjalp en del. Jeg tror, det er afgørende at kende sine behov og at søge den hjælp, der passer til dig.”

Hvordan Vera Ora klarede sig efter sin mastektomi

Isoleret og med savn til sin familie, kunne Vera ikke vente med at blive udskrevet fra hospitalet, men at kigge sig i spejlet var et trin, hun ikke følte sig klar til at tage i mange uger. ”Behandlingen ender på et tidpunkt, men arrene forsvinder ikke - de vil altid være der. Jeg følte, at min kvindelighed var væk, og jeg følte mig ikke som en kvinde. Jeg havde været ret glad for mine bryster inden operationen, men det tog mig noget tid at føle mig bekvem og selvsikker og at begynde at være intim med min partner igen.” At vælge en bryst rekonstruktion var en del af den proces. ”Jeg er meget tilfreds med resultatet. Jeg har det godt i min krop nu, og det tror jeg er meget vigtigt for selvværdet.”

Som mange andre kvinder, var Vera ikke forberedt på bivirkningerne af kemoterapi. ”Trætheden og selve sygdommen er meget lammende, men det værste for en kvinde er at tabe sit hår. Det er det, man har på hver dag. Heldigvis voksede mit tilbage efter få uger, men det påvirkede mig helt sikkert.” Som psykiater, vidste hun, hvor vigtigt hendes mentale sundhed var for hendes helbredelse, og hun tror, at det at studere for at få sine læge-kvalifikationer i Storbritannien gav hende det fokus, hun manglede. ”Jeg havde mine eksaminer. Nu var jeg forpligtet til at bestå dem, og jeg var heldig at de kunne få mig til at glemme sygdommen og gav mig noget at se frem til.”

 

At føle sig positiv efter brystkræftoperation

 

Siden sin diagnose har Vera følt, at hendes nye hverdag er meget anderledes. 

”At blive brystkræftopereret og gennemgå behandlingen påvirkede mig som en kvinde, som mor og som hustru, men jeg var opsat på at foretage positive ændringer. Jeg er begyndt at fokusere mere på mig selv og at gøre de ting, jeg har lyst til. At bestå mine eksaminer og få arbejde hos NHS fik mig til at føle mig stolt af mig selv. Jeg synes også, at brystkræft forløbet har gjort mig til en bedre læge. Jeg kan relatere til mine patienter, forstå og have medfølelse med andre mennesker meget bedre nu.”

Såvel som at spise sundt og sætte tid af tid at dyrke motion, slappe af og nyde familiestunder, er Veras vigtigste krops-selvtillidstip at ”være glad. Og huske at du kan opsøge og få den støtte, du har brug for til at gøre det. Men til kvinder der lige er blevet diagnosticerede, ville jeg sige at man ikke skal haste med behandlingsvalgene. Få al den information og støtte du har brug for - der er masser af det, du skal bare være opmærksom og proaktiv med det. Og prøv at finde et mål i livet, som du kan være positiv omkring.”